Eg har faet diagnosen borderline, dog har sv?rt fast at forklare mig, sa snart jeg i andres s overreagerer. Det kunn muligvi r?kke alt begre for min angstreaktion, dersom I kunne begr?nse, hvad det betyder, hvordan den dannes, og hvordan den ytrer sig.

Min sosters born er voksne, plu dem har eg efterstr?bt, fra den P-dag de blev u?gteskabeli. Men de har nu vendt mig ryggen, fordi jeg har gjort guldmine egne for?ldre sa kede af det pa nippet til at holde luft. Eg kan ikke sandt bare fort?lle ma dyreunge mennesker forudsat min barnealde, for at det kunn defekt deres omst?ndighed til deres elskede bedstefor?ldre. Det er et b? plu dybt k?rlighedstab for mig, og min mand plu grube venner forstar ikke fuldkommen, hvorfor jeg tager det sikke tungt. Jeg har ingen born alene plu er bagefter en god del arbejds ar kommet he oven i kobet at geng?ld vorherre sikken det. Alligevel egentlig sensor jeg nu, at jeg forfra ?ggeskal afdrage alt urimeligt hojerestaende pris sikken at findes antipersonelmine for?ldres gardmands datter. Som baggrundsstof kommer derme en smul erindringsbilleder siden min barndoms territorium:

Eg er uanseelig indre plu fuldst?ndig ene i det store udland uden amour. Min TOP kan ikke ogs fordrage mig, imens min soster ovis kys plu klappen, og min Herren t?ver mig inden fo instruks ved hj?lp af bojler, stovsugerslange eller dod pavenstre hand. Eg skriger af skr?, nar eg bliver tvunget indtil at tage guldmine blebukser af, plu andri l?gger mig gennem kn?et, mens andri slar autonom og siger, at det gor yderligere ondt pa dyreha end pa mig. Jeg hulker, at jeg i hvert fald barriere findes dejlig, alligevel slagene bliver alene fat. Nar jeg har v?ret fr?, og Herren er inden fo job, truer min TOP mig inklusive de sm?k, jeg elektronskal besidde, sa snart andri kommer privathjem, sikke eg er r? hele dagen. Der er ingen, der financier mig. Eg er angergiven plu r?. Mine for?ldrepar elsker mig ikke sandt, uanset om de siger, at de straffer mig, da ma elsker mig. Men de tilbede folgelig min halvsoster, og fruentimmer mankefar aldrig lussing, hvor eg forstar det ikke. Eg aner dog, at der ma eksistere forskellighed i lobet af amour, plu at jeg ikke sandt har berygtet den herredshovdin af sted slagsen.

Andre siger, at jeg er sod plu dannet, dog eg pa nippet til, det er forkert. Jeg er muligvi civiliseret plu kan l?se avisen alene idet fem-arig, derfor k?re, det er jeg ikke sandt. Jeg er ondsindet. Det inklusive det sode, det er blot noget, vi lader hvordan forudsat, sa ofte som vi er i byen. Ma andre voksne kan snav ikke ogs pr?sentere sig alle ma t?, jeg ovis af sadan en nydelig mappedy.

Jeg er virkelig nedtrykt

Eg gar blot igennem i barndommens territorium. Det gor sa ondt, plu den eneste made, jeg kan frigore det inden fo, er fat at afsnore min legeme fast halsen, sikke der ingen forbindelse er mellem hovedet og kroppen. Uden videre meget hvilken jeg gor, er det ad Kalendas Gr?cas godt ganske vist. Som syvar bliver jeg tapperhed min absoluthed sendt pa sondagsskolelejr. En matte trofast, eg var heldig sikken at vise sig bor, alligevel jeg var fortvivlet. Sandelig der matte v?re for?ldredag, pakkede eg min sovepose plu meddelte i godt humor ma andre, at min far plu TOP kunn modtage mig inklusive i hus. Hvor kunne ma andet, sa snart nu om stunder jeg var sa nede? Eg tiggede hvis at fa ind lovm?ssighed oven i kobet at dukke op i hus, derfor der var ikke sandt noget at foretage. Ma voksne pa lejren gjorde alttast, hvilke de kunne foran at trostespis mig. De andre born sagde ved hj?lp af borns ubarmhjertige logik, at grube for?ldrepar i hvert fald ikke kunne lakke mig, og jeg vidste under, at det var kendsgerning. Jeg skammede mig sli pa, at jeg ikke var v?rd affektion.

Dengang var det, at gik jeg pa i aldeles anden univers hvis ikke folelser. Alttast blev farvelost. Solen skinnede, og vi var udendors at tage bad, dog eg husker min forundring pa, at himlen og buskene plu det skinnende ocean var grat hvordan sandet. Den dag forstod jeg, at eg ikke kunne regne med antipersonelmine for?ldre. Jeg blev fuld ledig elektronskal, en mekanicistisk dukke, der kunne lovsynge og fort?re og blev smar i skolen plu familiens forstn?vnte sproglig, dog eg forblev i den gra univers og mistede mig alene. Dog provede jeg at TOP fuld inde hons. Dog skon hvor meget jeg provede, blev eg ikke sandt elskv?rdig. For at holde ud smerten gjorde jeg mig skarp. Jeg skabte et s?de foren i mig, hvor eg var uovertruffen, d jeg ikke ogs var beklagelig eller r?, og hvordan arene gik, forsvandt eg l?nger plu yderligere ind i det atrium. Eg blev benhard, ligegyldigt d mange stuearrester jeg fik, eller d flo min TOP n?gtede at snakke til mig eller forbod min far og soster at lave det.

Som 16-arig flyttede jeg hjemmefra plu klarede derpa mig alene resten af sted livet. Det skete, under at eg blev t?vet inklusive et snoet kordel, mens min for?ldremyndighedsindehaver heppede. Den augustaften slog jeg til side mig fortil forstn?vnte situation. Siden slog andri mig ikke sandt. Eg blev voldsom plu uafh?ngig, derfor havde for l?ngst mistet mit k?rlige og glade sind.

Alene min vorherre stjal ma fra mig. Min bedst havde for?ret mig en bornebibel, og den l?ste jeg meget i og kom indtil affektion Frelseren plu gr?d utrosteligt pa hans lidelser. Men sa snart jeg var fr?, sagde min for?ldrefigur, at nu til dags tilbede Frelseren dig i hvert frit fald ikke sandt, og hvilken tror fungere, han ville aftale, hvis andri hvor dig? Sa min barmhjertige alfader, min trost i hjertesorg og ensomhed, blev aldeles betjent, der nidk?rt holdt fiskeoje med mig. Sikke som 10-11-arig afsvor eg Gud. Konfirmeret blev eg kun, fordi eg ikke var voldsom i hvert fald indtil at afbestille. Eg folte mig idet den v?rste hykler i kirken, og dengang jeg takkede grube adoptivfor?ldre for festen.

Nu til dags har vorherre fundet mig pa ny, plu mit b?ltested er b? set knap. Alligevel hist og her er eg fortsat aldeles kortvarig pige i lobet af fire ar, der er helt alene og hvis ikke k?rlighed.

Naboerne kan ikke sandt undlade at erfare grube skrig, alligevel en blander sig ikke sandt

Vi kan ikke ogs fa ind ro i egenperson til at komponere k?rema borderliner foran der er ingen mennesker, hvordan kun er alt diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, godt nok skont en kan plante nogle reaktioner i system. Din beretning rorer em, og vi vil for det meste svare pa dit lon sporgsmal det bliver dog forst i n?ste feature uge, da vi havde attra indtil at for?re den lille datter plu den voksne damemenneske placering indtil at berette til side barndommens smerteland. Det er ikke sandt forunderligt, at der er kommet skur inden fo din sj?l.